Stabburshistorie
Nattløberi
Fra Numedalen skildres sædeligheds-tilstanden så:
«Vel findes ikke her den skik, at voxne børn eller tjenestefolk have natteleie i fjøs eller stald, men derimod fast uden undtagelse, at pigerne om sommeren have deres natteleie på stabburet, hvoraf følgen ganske bliver den samme, idet de ere overladte til sig selv og have fuldkommen frihed til at indtage, hvilken mandsperson de ville, uden at dette agtes at være dem til skam. Ja, hvad der forekommer mig endda i langt høiere grad at vidne om mangel på omhu i moralsk henseende, er, at forældrene endog ere ligegyldige ved, at deres voxne døttre om vinteren, da disse i regelen ligge i samme værelse som de selv (og ofte i samme seng som deres ukonfirmerede søstre) indtage hvilkesomhelst mandspersoner til sig. Det synes næsten, som folket her ikke fordrer sædelighed af ugifte, og kun den fattige pige, som har fået barn, sees sjeldnere at opnå passende giftermål, medens den mere formuende sjelden tilsidesættes af den grund. Natteløberiet har desværre den allerfuldkomneste frihed, og mangen konfirmand, som lod mig i undervisningstiden håbe meget, er et par år efter ved denne indgroede fordærvelige uskik draget ind i den almindelige usædelighed.»
Af et andet brev hidsættes: «Ligesom gutten på en og samme tid besøger flere piger, således tillader også oftere den rige pige flere friere at sove hos sig. Dette tør ikke den fattige pige gjøre medens rigdommen skjuler alt hos den anden. Der tør derfor være altfor mange tilfælde, hvor en mand ikke veed, hvem der er fader til hans kones første barn. Blandt de gifte derimod hersker skikken med en til yderlighed grændsende strænghed, og den kone, som skal undgå ondt rygte, må iagttage en forsigtighed, som man vanskelig danner sig begreb om.»